
Oplever, at din lyst har forandret sig – eller bare gerne vil forstå den bedre
Savner et mere nuanceret sprog for lyst, nærhed og sex
Føler, at lyst hurtigt bliver gjort til et problem, der skal løses
Er nysgerrig på, hvorfor lyst ikke altid opstår spontant
Ønsker mere forståelse og mindre pres – alene eller sammen med en partner
En større forståelse for, hvorfor lyst kan forandre sig
Nye perspektiver på spontan og responsiv lyst
Blik for det, der påvirker din lyst – både indefra og udefra
Begyndelsen på et mere nuanceret og mindre præstationsfyldt sprog
Konkrete refleksioner, du kan tage med dig hjem eller ind i dit parforhold
Dato: Tirsdag d. 25 August
Tid: Kl. 17.00 – 19.00 (Dørene åbner kl. 16:45)
Adressen: MILD Studio - Marielundvej 17A, 2 sal, 2730 Herlev
Pris: 250 kr. pr. billet
For hvem: Alle køn – singler såvel som par
Du kan deltage: Alene eller sammen med en partner (husk blot at køb billet til jer begge)
Jeg hedder Natascha og er uddannet sexolog og selvværdsterapeut.
Gennem mit arbejde har jeg mødt mange mennesker, som troede, at der var noget galt med dem, fordi lysten havde forandret sig. At de burde have mere lyst. Tage mere initiativ. Eller bare finde tilbage til det, der engang kom helt af sig selv.
Men lyst er sjældent så enkel.
Mit arbejde handler ikke om at fortælle dig, hvor ofte du bør have sex, eller hvordan den “rigtige” lyst ser ud. Jeg er langt mere optaget af at forstå, hvad lysten reagerer på – og hvordan vi kan møde den med nysgerrighed frem for pres.
Foredraget bygger på min eksamensopgave Når lysten forandrer sig i parforholdet og samler faglig viden med de mønstre, spørgsmål og længsler, jeg møder i mit arbejde.
Du kan forvente en aften med faglighed, genkendelse, humor og plads til at være menneske. Også når lysten ikke opfører sig, som du synes, den burde.
